Jeg er uddannet psykolog i 1997 og færdiggjorde en PhD i Klinisk Psykologi i 2003, begge dele i New York, hvor jeg var bosat i 9 år. Jeg er autoriseret af Socialministeriet og godkendt specialist i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening.
Jeg har ca. 25 års erfaring som psykolog, herunder 12 år ved Kræftens Bekæmpelse. Jeg har efteruddannelser indenfor kognitiv og eksistentiel terapi og er desuden uddannet mindfulnesslærer ved Center for Mindfulness, UMass, USA og har undervist i mindfulness i ca. 10 år. Jeg har siden 2014 været medlem af bestyrelsen i Mindfulnessforeningen Danmark.
Forud for min psykologkarriere har jeg 14 års erfaring fra det private erhvervsliv, heraf ca. 9 år som leder.